Stress - PSYKA KLINIK - Start：应力- psyka Klinik启动

Stress - PSYKA KLINIK - Start：应力- psyka Klinik启动 Stress HVORDAN OG HVORFOR OPSTÅR DER STRESS ? HVILKEN BEHANDLING ? Stress består af to elementer. Den udefra kommende påvirkning og den modtagende påvirkning. DEN UDEFRA KOMMENDE PÅVIRKNING: Når der sker mange ting, eller de sker i en hurtig tilfældig orden, kan det virke forvirrende. Forvirring er ofte forløberen til stress. Hvis man er dygtig til at organisere det man modtager, bliver indtrykket overkommeligt. Det mindsker stressen. Hvis man taber overblikket, bliver den udefra kommende hændelse opfattet som stressende. Samtidigt kan der opstå mikroangst tilfælde (angst i en kort periode, ofte minutter), der kan forstærke det negative indtryk. Stressen bliver forstærket af mikroangsten. DEN MODTAGENDE PÅVIRKNING: Den modtagende påvirkning vil altid påvirke os, og hvordan vores hjerne opfatter den stressende faktor. Hvis vi vælger at sætte stressen på plads med det samme, sker der ikke noget negativt. Hvis vi gemmer den stressende faktor, vil vi samle stressen til en større stress. Hvis man mister overblikket, bliver bange, er nervøs, mangler overskud, er træt, kan man ikke sætte stressen på plads, og det vil ophobe sig. Derved begynder stressen at blive ubehageligt. Over tid med vedvarende ophobning, bliver man negativ påvirket af stressen og kan "brænde ud". Ikke alt stress er negativt. Hvis stress kan stimulere een til at yde noget mere kaldes det PRO-stress. Hvis stressen nedbryder een og giver anledning til udbrændthed, angst, depression og forvirring kaldes det DIS-stress. Man har et sygdomskompleks der hedder: Dis-stress syndrom: Det giver typisk følgende symptomer: , Angst, uro , Dårlig koncentration, dårlig hukommelse , Humørsvingninger, oftest i depressiv retning , Søvnbesvær , Tankeforvirring, tankemylder , Udtalt træthed , Uoverkommelighedsfølelse , Stress af små opgaver , Let til at blive afledt, manglende koncentration , Social angst, bryder sig ikke om mange mennesker , Kan kun klare een opgave ad gangen En del af disse symptomer kan ligne en depression, men forskellen er at patienten med dis-stress syndrom kan have gode/dårlige dage og skifte i humør fra time til time. Den depressive er konstant depressiv. Dis-stress giver sjældent selvmordstanker eller svære depressive spekulationer. Hvor den depressive har udtalt ulystfølelse har dis-stress personen lyst til ting, men må opgive pga træthed eller pga dårlig koncentration eller angst. En svær dis-stress kan være særdeles invaliderende og give sygdomslængder på 6 måneder til 1 år. Der findes flere medicinske behandlinger for dis-stress syndrom, og ellers har Kognitiv Terapi en god effekt på sygdommens afvikling. De to lægemidler Efexor og Cymbalta har god effekt på dis-stress syndrom. Hertil kan der lægges yderligere 1-2 lægemidler, som forkorter sygdommens varighed og alvorlighed. Man bør ikke bruge benzodiazepiner og stærk sløvende medicin, som blot øger patientens følelse af utilstrækkelighed. ÅRSAGER TIL DIS-STRESS: Årsagerne er ofte faktorer, der nedsætter personens psykiske modstandskraft, og ting der øger personens uoverkommelighedsfølelse. Det kunne være: , Mobning , Dårlig arbejdsklima , Dårlig familienetværk, hvor man ikke kan finde støtte ved problemer , Usikkerhed i ens daglige rutiner og i ens fundament som f.eks. skilsmisse, dødsfald, dårlig økonomi, nye arbejdsgange, egen sygdom, misbrug, sociale hændelser m.fl. , Utilstrækkelig uddannelse i forhold til arbejdsopgaven , Nye chefer der forlanger helt nye arbejdsrutiner, og hvor der ikke tages hensyn , Vold De første symptomer er: , Angst, uro, usikkerhed, forvirring , Udtalt unormal træthed , Stærke humørskift, let til gråd , En sort klap går ned Det bedste er at starte en behandling så hurtigt som muligt, plus en sygemelding. Man må være forberedt på, at der skal ske betydende ændringer i ens liv, for at rette op på problemet. Det er måske på grund af de udefra kommende stresselementer, at man er blevet syg, og derfor må de ændres. Man kan risikere at måtte skifte job, karriere eller indse, at ens liv må laves radikalt om, for at kunne blive bedre. Kognitiv Terapi ser på disse ting. Den dårlige hukommelse kan være meget belastende, og som de fleste lider af med dis-stress syndrom. Der findes lægemidler der kan hjælpe på dette problem, men det tager tid inden hukommelsen bliver normal igen. Tålmodighed kan være en svær ting at kæmpe for. Mange taber tålmodigheden ved en dis-stress syndrom. De har lyst til ting, som de simpelthen ikke orker. Hvornår bliver jeg rask, spørger mange ! Det tager længere tid, end du tror. Forebyggelse er selvfølgelig det bedste. Det er ikke bare at undgå stress, men det er at undgå at blive helt nedkørt inden man får hjælpen. Kan jeg føle en stress sygdom? Vær opmærksom, når du begynder at få store humørudsving !! Pas på, når din hukommelse begynder at svigte mere end normalt !! Pas på, når du bliver overmandet af unaturlig træthed !! Pas på, når de små ting kan vælte din verden!! Pas på, når du føler unaturlig angst !! Hellere få hjælpen så tidlig som muligt. Behandling: I Kognitiv Terapi går man ind og analyserer stressen, den udefra kommende stress - og hvordan patienten modtager stressen. Derved finder man redskaber til ændringer, der kan hjælpe på stressen. Kognitiv Terapi finder de redskaber man skal bruge for at undgå yderligere stress og at bekæmpe den stress der allerede er opstået. Hvilke ting kan jeg gøre for at mindske risikoen for stress ? Først og fremmest finde ud af, hvad der udløser stressen. Er det selve jobbet, kollegernes skyld, chefens skyld, familiens skyld, vennernes skyld? Prøv at simplificere din hverdag således, at den bliver mere enkel og ligefrem, ikke så mange bolde i luften. Sørg for at sove så godt som muligt. Ikke mange fede fester og megen alkohol og minimal søvn. Spis sundt og regelmæssig. Hvil dig ind imellem. Find afkoblings strategier. Motion er ofte godt imod stress. Tal ordentlig til dine medmennesker, således at der ikke opstår unødige diskussioner og negative reaktioner. Få hjernen til at falde til ro med aktiviteter der er afslappende. Vær parat til at ændre dit liv, enten i små portioner eller i radikale vendinger, for at fjerne dig fra de stress udløsende faktorer. HUSK: hvis du får dis-stress syndrom så varer det længe inden du bliver normal igen. Det betaler sig at undgå at få dis-stress syndrom. Investere i din fremtid og lær at bekæmpe din stress. Skrevet af psykiater Klavs Nicholson, april 2010